Vi snyder hjernens automatpilot
Du tror, du tænker først og handler bagefter. Tro om igen!
Langt de fleste af vores valg bliver i virkeligheden taget helt ubevidst og med hjernen slået på automatpilot.
Vi vælger det meste af tiden hurtigt og ubevidst ud fra indgroede instinkter, vaner, erfaringer og ikke mindst stimulering af vores sanser. Så vi er i realiteten ikke så langt fra vores abe-forfædre på det område, selv om vi ser lidt anderledes ud.
I løbet af en dag er det faktisk din indre abe, der styrer de allerfleste af dine handlinger. Mange flere end hvad, du tror, dit skolede og belærte jeg står for.
Det er de samme mekanismer, der styrer os, når det handler om mad.
Den indre abe
Vi er styret af ubevidste beslutninger, uanset om vi køber ind i supermarkedet, skal vælge en restaurant, udser en ret på menuen, åbner køleskabet derhjemme og snacker, sætter os ved middagsbordet eller går til buffeten og fylder tallerkenen.
Når det handler om at spise, så er det den indre abe, der ni ud af ti gange har hånden på rattet og ikke dit bevidste jeg.
Mange af de valg, vi foretager er desværre meget tit uhensigtsmæssige. Og de er tit stik mod det, vi ville have valgt, hvis vi virkelig tænkte os om og traf valget på et begrundet grundlag.
Gastronomisk adfærdsdesign skaber løsninger
Adfærdsdesign handler om at afdække og forstå alle de mekanismer, der styrer vores ubevidste valg og at skabe konkrete løsninger, som kan skabe en ønsket adfærd.
Gastronomisk adfærdsdesign er fokuseret på at skabe løsninger for restauranter, kantiner, hoteller, fødevareproducenter, detailhandlen og andre, som vil tilbyde deres kunder gode og gennemtænkte kvalitetsløsninger eller oplevelser. Bredahl & Buchardt arbejder målrettet på en basis af adfærdspsykologisk viden, dybt branchekendskab, neurogastronomisk ekspertise og kommunikativ kompetence.
Og hvis du har spekuleret på, hvorfor pincetten på forsiden kan spare 100.000 kroner, så er forklaringen her: Når vi tager med stort tagbestik, er vi tilbøjelige til at tage meget og meget mere, end vi har brug for. Et lille tagbestik får os til at være mere opmærksomme, det tager mere tid at tage maden med det, og vi får ubevidst en større kvalitetsopfattelse af det, vi tager. Derfor kan en pincet på fadet let spare en festaurant for tusindvis af kroner.

